28-04-2004
Ny ProMark version 2.51.00 frigivet
Den nye version byder på en lang række nu funktionalitet og opdateringer
Den ny ProMark version 2.51 der blev frigivet den 24. maj 2004, byder på en lang række ny funktionalitet og opdateringer.
Hovedpunkter i releasen:
- Interface til SAP R/3’s produktionsrelaterede moduler
- Ny funktionalitet der letter hverdagen for arbejdslederen
- Nye værktøjer der rationaliserer systemadministration
Interface til produktionsrelaterede moduler i SAP R/3
Der er kommet et nyt standardinterface der understøtter udveksling af data fra/til SAP R/3. Interfacet understøtter modulerne PP (Production Planning), PP-PI (Production Planning for Process Industri), PM (Plant Maintenance) og PS (Project System).
Interfacet mellem SAP og ProMark bygger på standard IDocs fra SAP. Med interfacet er ProMark i stand til på baggrund af SAP’s ordretyper at skelne fra hvilket modul i SAP ordren kommer, og efterfølgende sende tilbagemeldinger på ordren retur til det rigtige modul i SAP.
Ny funktionalitet der letter hverdagen for arbejdslederen
Der er kommet en række nye værktøjer der letter det daglige arbejde for mellemlederen med at bevare overblikket over sine medarbejdere:
- I planlægningsmodulet ProManagement er der kommet en række faciliteter til brugerdefineret opsætning der gør at en værkfører får præcis den information han ønsker op på skærmen – hurtigere end tidligere.
- Mellemlederens foretrukne værktøj til overblik over sine medarbejdere har fået endnu en ny funktionalitet der gør at også medarbejdere der ikke er mødt, kan håndteres i en og samme arbejdsgang som almindelige afvigelser.
Nye værktøjer der rationaliserer systemadministration
Der er kommet ny funktionalitet der letter administrationen af ProMark for systemadministratoren:
- Ny opsætningsmulighed for overtidsprofiler giver bedre overblik og nedbringer antallet af profiler med 50% eller mere. Med færre profiler at holde styr på får administratoren et langt bedre overblik over sine profiler.
- Ny formel-editor giver administratoren mulighed for at lave intelligent viderekontering af registreringer ud fra regler opsat i formel-editoren. Funktionen giver administratoren langt større fleksibilitet til at skræddersy sin opsætning efter sit præcise behov.

